Få den bedste søvn i den rigtige seng

Ben stikker ud fra dyne i seng

Når man vågner frisk og veludhvilet, har man fornyet energi til en ny dag, hvor man har overskuddet til at gøre sit arbejde samvittighedsfuldt, være sammen med andre mennesker på en hensynsfuld måde, og man kan generelt bedre overskue tingene.

Sover man ikke godt om natten, er det nærliggende at undersøge, om den seng, man sover i, trænger til en udskiftning. Lige personen som ligger i den, bliver en seng jo slidt over tid, og så måske har det fysiske behov ændret sig.

Søvnkvalitetens betydning

Alle kan naturligvis klare sig med en ringere søvnkvalitet over en kortere periode.

men det er vigtigt at holde fokus på at komme tilbage til de gode søvnvaner igen.

Når man sover godt om natten, får man overskud til næste dag. Har man derimod en nat med dårlig søvn, er man påvirket af det dagen efter. Typisk er man slet ikke udhvilet, når man vågner, og man bliver hurtigt mere træt efterhånden som dagen skrider frem. Sidst på eftermiddagen magter man ikke andet end at ligge på sofaen og spise chokolade, så det mønster skal bremses hurtigst muligt.

At have den rigtige seng at sove i har afgørende betydning for søvnen. Nogle vil helst sove i en hård seng med fjedre, mens andre foretrækker en blød skummadras. Hovedreglen er, at jo mere man vejer, jo hårdere skal sengen være. Hvis en let person sover i en hård seng, vil det føles som at ligge ovenpå madrassen i stedet for at komme ned i den. Omvendt vil en blød seng føles som en hængekøje for en tungere person. Men det står selvfølgelig alle og enhver frit for at vælge den rigtige seng, og man skal ikke lade sig begrænse af andres erfaringer, hvis man selv sover bedst på en anden måde.

Valg af dobbeltseng

For nogle par, som har meget forskellig kropsvægt, kan det være en større udfordring at finde en fælles seng, som begge sover godt i. Dette kan for nogle medføre, at de er nødsaget til at vælge to forskellige slags senge, hvilket ikke i sig selv er optimalt. Dog må man holde sig for øje, at det vigtigste er, at begge parter får lige muligheder for at få en god nats søvn. Processen med at få fjernet affaldsstofferne i hjernen, sker kun, mens man sover, så derfor er søvn livsnødvendigt, og om sengene lige matcher, kan i princippet være ligegyldigt.

Oplevelsen af at ligge i den samme seng, på trods af at der faktisk er tale om to forskellige enkeltsenge, vil nogle par eventuelt kunne få ved at vælge en fælles topmadras. En topmadras, der dækker begge enkeltsenge, vil kunne gøre, at man ikke ruller ned i revnen, mens man sover. Uanset om man vælger en fælles eller to forskellige, vil en topmadras øge komforten, hvilket i sig selv er grund nok til at anskaffe sig en.

Det skal siges, at det godt kan tage nogle uger for kroppen at vænne sig til en ny seng, så man må væbne sig med tålmodighed.

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *